Af Trine Rytter Andersen
Du lægger mærke til Linda Sandbjergs billeder, fordi de tilbyder et blik ind i andre verdener, de åbner døre ind til særegne rum, hvori arkitektur, mekanik og natur mødes og flettes sammen i komplicerede mønstre og surrealistiske kompositioner. Billederne beskriver drømmeagtige tilstande, der vibrerer på kanten af afgrunden eller hænger frit i rummet. Dette er kun muligt i fantasiens og kunstens imaginære verden, tænker vi som ser derpå. Men så let slipper vi ikke, for billedernes dragende imaginære tilstande trænger sig på og smelter sammen med vores underbevidsthed. Pludselig mærker vi, hvordan konstruktionerne er en slags sindbilleder på den reale verdens konstruktioner. Billederne er drømmende og utopiske – smukke og skræmmende og de antyder, at der også er revner og sprækker i de konstruktioner, den virkelige verden er så fuld af.
Billedernes kompositioner er gennemarbejdede stiliseringer af arkitektur og postindustrielle anlæg og mekanik, der på billedfladerne vokser sammen i nærmest organisk forening og strækker sig ud i rummet gennem kunstfærdige forskydninger, der trodser tyngdeloven og al sund fornuft.
I Linda Sandbjergs magiske univers forvandles den hårde konkrete fysiske verden til en malerisk drømmeverden – en slags ruinøs vision om en skrøbelig overgangstiltand, hvori den kendte verden bevæger sig nye steder hen, og hvori de tydelige grænser mellem natur, arkitektur og rum udviskes. Hendes vaklende konstruktioner minder os om, hvor hårfin grænsen er mellem virkelighed og illusion. Tilsyneladende er afstanden mellem de to mindre, når de mødes i en kunstner som Linda Sandbjergs sind og får udtryk gennem hendes helt særlige evne til at konstruere stærke vedkommende billeder.
Billederne er en slags blandform mellem collage og maleri, hvori de figurative elementer er hentet fra illustrationer i magasiner og bøger. Figurerne er herefter bearbejdet gennem kopiering, tilskæring, skallering og farvejustering, således at de tilpasses billedfladens skalaforhold, kolorit og suggestive tone. Akrylfarve anvendes til at samle billedet rent koloristisk og til at forlænge eller udstrække en flade eller et element. Det færdige billede udstråler den autoritet, som kun meget gennemarbejdede værker er i stand til, og man fornemmer mange lag, der vidner om stor grundighed og fokus hos kunstneren undervejs med at skabe motivet i de enkelte billeder.
Udover fine abstrakte og koloristiske evner demonstrerer Linda Sandbjerg en naturlig og tydelig evne for collagen, hendes flair for at bruge collage til at fortælle interessante visuelle historier, gør at hun gennem en årrække har vundet stadig større anerkendelse for sin collagekunst, der både i teknisk og æstetisk forstand er kompromisløs og af høj kvalitet.